Psykoterapeut i Silkeborg - Specialiseret Terapi
Erfaren psykoterapeut i Silkeborg - hjælp til angst, depression, stress, relationsproblemer og personlig udvikling
Du har læst om min tilgang på forsiden, og nu vil du vide mere om hvordan jeg arbejder. Det viser mig, at du tager din situation seriøst - det er allerede et tegn på styrke og vilje til forandring.

Mit terapirum på Østergade 7D i Silkeborg - her finder vores samtaler sted
Som psykoterapeut arbejder jeg ud fra en enkel overbevisning: Du er ikke bare dine symptomer eller problemer. Du er et helt menneske med krop, følelser, tanker og drømme - og alle dele hænger sammen.
Hvad sker der i terapi?
Terapi er først og fremmest en samtale mellem to mennesker. Du fortæller om dit liv, og jeg lytter med faglig viden om, hvordan sind og krop hænger sammen. Sammen undersøger vi, hvad der holder dig fast, og finder veje til forandring.
Jeg arbejder integrativt - det betyder, at jeg trækker på forskellige terapimetoder alt efter, hvad der giver mening for dig. Nogle gange arbejder vi med barndomsoplevelser, andre gange med konkrete redskaber til hverdagen, og ofte bruger vi kroppen som vejviser.
Du bestemmer tempoet. Der er ingen “rigtige” eller “forkerte” måder at være i terapi på. Mit job er at skabe et rum, hvor du kan udforske dig selv uden at blive dømt.
Hvad kan du forvente?
- Et trygt rum hvor du kan være dig selv
- At vi finder frem til hvad der virker for netop dig
- At vi både går i dybden og arbejder praktisk
- At jeg tror på dine egne ressourcer og helbredende kræfter
Hvis du oplever udtalte kropslige symptomer som maveproblemer, meget lav energi eller andre somatiske udfordringer, samarbejder jeg med en ernæringsspecialist. Mod merbetaling kan der laves specialiserede tests, der kan afdække eventuelle ernæringsmæssige ubalancer.
Før du forpligter dig til en fuld session, tilbyder jeg en gratis 15-minutters introduktionssamtale. Dette giver os begge mulighed for at mærke efter, om der er en god kemi mellem os, og om min tilgang føles rigtig for dig.
I denne korte samtale kan du stille spørgsmål om min tilgang, fortælle lidt om det, du kommer med, og få en fornemmelse af, hvordan det er at være i rummet med mig.
Terapeutiske Metoder
Jungiansk terapi
“Your vision will become clear only when you can look into your own heart. Who looks outside, dreams; who looks inside, awakes”
- C.G. Jung
Jungiansk terapi søger at samle de bevidste og ubevidste dele af sindet med henblik på at hjælpe dig med at føle dig afbalanceret og hel. Udover samtale indgår der teknikker, såsom drømmearbejde og arbejde med kreative oplevelser.
Særligt effektivt ved depression, angst, sorg, fobier, forhold eller traumer og for alle, der ønsker en dybere forståelse af sig selv.

Traumeforløsning
Krop og sind i harmoni
Somatisk psykoterapi
“The body keeps the score”
- Bessel van der Kolk
Somatisk psykoterapi anerkender, at traumer og følelsesmæssige oplevelser gemmer sig i kroppen. Gennem opmærksomhed på kropslige sensationer, vejrtrækning og spændingsmønstre arbejder vi med at frigøre fastlåst energi og trauma.
Denne tilgang er særligt effektiv til traumeforløsning, da den arbejder direkte med kroppens naturlige helingsprocesser og hjælper nervesystemet tilbage til balance.
Psykodynamisk terapi
“Out of your vulnerabilities will come your strength”
- Sigmund Freud
Psykodynamisk terapi hjælper med at finde mønstre i følelser, tanker og overbevisninger med fokus på at få større indsigt i én selv. Man kommer til at identificere vigtige stykker i det puslespil, der gør én til, den man er.
Derpå kan man omarrangere dem på måder, der giver mulighed for at danne en mere funktionel og positiv følelse af én selv.


Eksistentiel terapi
“The purpose of psychotherapy is to set people free”
- Rollo May
Eksistentiel terapi er baseret på den eksistentielle filosofi. Det er en fænomenologisk terapitilgang, hvilket vil sige, at den er centeret omkring din oplevelse frem for teorier eller diagnoser.
Den har fokus på fri vilje, selvbestemmelse og søgen efter mening. Fremgangsmåden understreger din evne til at træffe rationelle valg og til at udvikle dig mod dit maksimale potentiale.
Gestalt terapi
“Lose your mind and come to your senses”
- Fritz Perls
Gestaltterapi fokuserer på individets oplevelse i nuet, forholdet mellem terapeut og klient, og de selvregulerende tilpasninger, mennesker foretager som følge af deres generelle situation.
Der er fokus på proces over indhold, og derfor er vægten lagt på, hvad der bliver gjort, tænkt og følt i øjeblikket. Gennem terapien lærer du at blive opmærksom på, hvad du gør, og det giver mulighed for skift eller forandring.

Relationel psykoterapi
“We are born in relationship, we are wounded in relationship, and we can be healed in relationship”
- Harville Hendrix
Relationel psykoterapi fokuserer på, hvordan vores tidlige relationer former vores evne til at indgå i nære forbindelser. Vi undersøger overføringsmønstre - hvordan fortidige relationsdynamikker påvirker vores nuværende forhold.
Gennem terapirelationen selv oplever og bearbejder vi disse mønstre, hvilket giver ny indsigt og mulighed for at skabe sundere relationelle forbindelser i dit liv.
Meditation
“You are the sky. Everything else is just the weather”
- Pema Chödrön
Meditation styrker forbindelsen til kroppen, vores evne til at fokusere og virker stress nedsættende. Igennem meditation øver vi evnen til at møde vores indre liv med en mere rummelig og mindre reaktiv holdning.
Vi lærer at være i mindre grad styret af usunde gamle mønstre og indre konflikt, og får redskaber til at navigere livets udfordringer med større klarhed.
Kreative Metoder
“A dream that is not understood remains a mere occurrence; understood it becomes a living experience.” - C.G Jung
At lære at arbejde og hente indsigt fra vores drømme er meget givende. Drømmearbejde kan hjælpe dig med at overvinde angst og depression, fungere som et kompas i din selvudvikling og give en sjælfuld poetisk dimension til dit liv. Mange klienter finder denne metode særligt hjælpsom til at forstå ubevidste mønstre.
Ved at inddrage tegning som et terapeutisk værktøj opnår vi en fælles billedlige forståelse for situationer, indre tilstande og følelser. Man behøver ikke være god til at tegne for at drage fordel af tegning som redskab i terapien.
Farver, former og tema indeholder både personlige og almene betydninger, som kan bruges til at forstærke og belyse indre processer og tilstande.
Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke direkte opfordrer til eller tilbyder indtagelse af psykedeliske substanser. Jeg tilbyder psykedelisk integrationsterapi, hvor jeg hjælper dig med at forstå og integrere dine psykedeliske oplevelser.
Uanset om du har ubearbejdede tidligere oplevelser, du ønsker at arbejde med, eller hvis du uanset hvad har besluttet dig for at udforske psykedelika, tilbyder jeg en tryg og fortrolig ramme til at reflektere og bearbejde disse oplevelser.
Gennem min erfaring og støtte hjælper jeg dig med at integrere dine oplevelser på en meningsfuld måde i dit liv og fremme personlig vækst og helbredelse.
Første samtale
Vi starter med at tale om dine behov og forventninger. Jeg forklarer min tilgang og vi finder ud af, om vi passer sammen.
Afklaring & målsætning
Vi definerer dine mål for terapien og laver en plan der passer til dit tempo og dine ønsker for processen.
Kontinuerlige sessioner
Vi mødes regelmæssigt og arbejder sammen mod dine mål med respekt for din naturlige udviklingsproces.
“Your vision will become clear only when you can look into your own heart. Who looks outside, dreams; who looks inside, awakes”
- C.G Jung
Hvor lang tid tager en terapiproces?
Det varierer meget fra person til person. Nogle oplever forbedringer efter få sessioner, mens andre drager fordel af et længere forløb. Vi evaluerer løbende din udvikling og tilpasser processen efter dine behov.
Kan jeg få refunderet gennem sygesikringen?
Som medlem af Dansk Psykoterapeut Forening kan jeg ikke tilbyde refusion gennem regionen. Dog dækker mange private sygeforsikringer psykologbehandling, så check med din forsikring.
Hvor ofte skal vi mødes?
Typisk mødes vi ugentligt eller hver anden uge, afhængigt af dine behov og livssituation. Vi finder sammen rytmen der giver mening for dig.
Er samtaler fortrolige?
Ja, alle samtaler er omfattet af tavshedspligt og psykologlovgivningens strenge regler om fortrolighed. Det du deler, forbliver mellem os.
Hvad er kybernetisk psykoterapi?
Det er en integrativ metode udviklet af Ole og Lene Vedfelt der samler de bedste ting fra de største terapiretninger under en metateori. Den bygger på forskning i selvregulerende og selvhelbredende kræfter i personligheden.
Hvad koster en psykoterapeut i Silkeborg?
En session koster 1400,- og varer 90 minutter. Som psykoterapeut i Silkeborg tilbyder jeg også en gratis 15-minutters introduktionssamtale, så du kan mærke om min tilgang passer til dig før du forpligter dig.
Hvad er forskellen på en psykolog og en psykoterapeut?
Psykologer kan diagnosticere og har ofte tilskudsmuligheder, men kan have lange ventelister. Som psykoterapeut i Silkeborg kan jeg ikke give diagnoser, men jeg kan ofte se dig hurtigere og har mere tid til dybdegående arbejde. Begge kan hjælpe effektivt med de samme problemer.
Hvordan ved jeg om terapi kan hjælpe mig?
Hvis du føler dig fast, oplever gentagne mønstre du gerne vil ændre, eller bare mangler nogen at tale med om livets udfordringer, kan terapi være en hjælp. Ring til mig for en uforpligtende snak om din situation.
Hvad sker der i første session?
Vi bruger første session på at lære hinanden at kende. Du fortæller om det, der bringer dig til terapi, og jeg forklarer hvordan jeg arbejder. Vi finder også ud af dine mål og laver en plan for det videre forløb.
Hvilken metode passer til mig?
Det er præcis det, vi finder ud af sammen i vores første samtale. Du behøver ikke vide, hvilken tilgang der er rigtig for dig - det er mit job at guide dig til det, der giver mest mening for netop din situation.
Ingen forpligtelse - bare en mulighed for at mærke, om min tilgang føles rigtig for dig.